Autopilot på hverdagens kedelige ting: Apps til madlavning

Mad mad mad! Madlavning og planlægning er nogle af hverdagens største tidsrøvere – og for det ikke skal være løgn, også nogle energirøvere.

Vi bruger nemlig enormt meget tid og energi på ikke kun at lave mad, men også beslutte os for, hvad vi skal spise, koordinere med resten af familien og købe ind.

 

Heldigvis for os er der dog masser af visionære mennesker, der har startet virksomheder og bygget værktøjre for netop at hjælpe os med dette og for at give os mere tid i hverdagen.

 

Dette indlæg giver et kort overblik over nogle af de apps, der findes på det danske marked – delt ind i kategorier.

 

Levering af råvarer 

Når du gerne vil lave mad selv, men ikke orker turen til supermarkedet – ja, så har både nogle af de store danske supermarkedskæder og en flok startups udviklet løsninger du kan bruge til at få leveret dine dagligvarer

Nemlig.com
Her kan du finde alt hvad du har i et real-life supermarked


Økologisk Supermarked
Stort set som Nemlig.com, men (surprise!) med økologiske råvarer. Tip! Tjek deres “Stop Madspilt”-del ud – der giver de nemlig en masse lækre varer gratis, hvis man ellers bestiller andet hos dem.


Vigo
Vigo er lanceret af Rema 1000 og er med deres egne ord “En deleøkonomisk indkøbsservice for dagligvarer, der matcher kunder der ikke har tid til at handle, med andre der alligevel skal ned og handle – eller gerne vil tjene lidt ekstra på at handle for andre.”

Osuma

 

En konkurrent til nemlig.com, der leverer varer fra Kvivkly og Super Brugsen

 

Måltidskasser

Når det skal være frisk og semi-nemt er der også et par virksomheder, der gør det godt. Personligt er jeg stor fan af at man bare får en kasse serveret og får af vide, præcis hvad jeg skal lave. Så tager jeg nemlig mine egne beslutninger helt ud af processen, og jeg kan bruge den energi på noget andet – uden at jeg behøver gå på kompromis med sunde råvarer.


Simple Feast
Sunde, men lækre vegetariske retter leveret til døren – fælles for deres produkter er, at de er klar til servering inden for 10 min. Alt er økologisk og de bruger bæredygtig emballage


Aarstiderne
Der er nok høj sandsynlighed for, at du allerede kender til Aarstiderne – de var nemlig de første der brød igennem på det danske marked med måltidskasser. Deres kasser fås i mange forskellige afskygninger: vegetarisk, vegansk, low-carb – you name it.


Retnemt.dk
Samme princip som Aarstiderne. Gratis udbringning når man bestiller for over 600 kr.


Sundtakeaway
Sundtakeaway er egentlig levering af måltidskasser, som bare skal varmes op. Det er som regel billigere end de andre måltidskasser – så det kunne egentlig både være med på denne liste og listen nedenfor.

 

Takeaway

Til når dovendyret er over dig.


Wolt
Wolt har samlet en række lækre restauranter, som de arbejder sammen med. Samme princip som just-eat, men personligt synes jeg at mundvandet løber lidt stærkere når jeg browser rundt på Wolt end på Just-eat eller Hungry.

Just Eat
Jesper Buchs kronværk, den første digitale platform i Danmark til madlevering.

Hungry
Konkurrenten til Just Eat.

 

Madspild

Når det skal være billigt og miljøvenligt

Yourlocal
YourLocal samarbejder med en række små lokale virksomheder, der poster deres varer på app’en. Det ku være en bager der lukker kl 18, men kl 16 har en masse rugbrød tilbage, som han ikke kan sælge i morgen. Også Irma er med i app’en.


ToGoodToGo
Nogenlunde samme princip som YourLocal, men med større fokus på restauranter som fx har en buffet, man kan komme og tømme efter lukketid for en god pris.

 

PlantJammer
Bekæmper både madspild ved at lave opskrifter ud fra de madvarer du har i køleskabet, og fokuserer på plantebaserede måltider så vi også slår et slag for miljøet.

 

Planlægning af mad

Et par virksomheder gør det godt når det handler om at planlægge og overskue vores madplaner:

 

Mambeno

 

Madplan til familier med børn – der gør det lettere at overskue madpakkerne.

De store kæders apps
Mange af de større kæder har apps med indbyggede madplansfunktioner: Coop MAD og Fakta App er to af dem.

Del indlægget
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone